Så skete det! Jeg har gud hjælpe mig også fået mig en coach. Vel at mærke ikke én af de sportslige af slagsen, men derimod en business- og lifecoach fra Konsulenthuset MindStairs. Jep, jeg er hoppet på tidens trend - gør det mig mon til "smart" eller "dum"?

Efter 13 år i en stresset og altid økono¬misk presset branche tænkte jeg, at nu måtte der vist hellere ske noget, hvis ikke jeg skulle ende som en udbrændt, bitter bitch, hvis eneste fornøjelse er at trashe alt og alle, mens hun står i køen for ergonomisk korrekte kattebakker. Jeg kunne lige se det for mig - mig med glansløst, spaltet hår med en fedtprocent på 100.000, sorte rander under øjnene på størrelse med rundetårn, omgivet af en odeur af indestængt skuffelse og frustration, iført musegråt joggingtøj med hængerøv á la Kris Kross og udtrådte Canvas sneakers (for det er det eneste, der virkelig står godt til en depression af tsunamistyrke), stående med et dræbende blik i øjet, der bare siger: "Hold Jer væk eller I får verbale tæsk! Jeg har været dum nok til ikke at gøre noget ved mit utilfredsstillende liv, og jeg har tænkt mig at give Jer skylden for det!". Uha! Et skræmmende men ikke helt urealistisk billede... Så du kan nok forstå, at jeg beslutsomt skød vinterdepressionen op i halsen, hev op i den dyrtkøbte, men hengemte selvrespekt og fik en tid hos en coach. For hvem vil ikke gerne være "den bedste udgave af sig selv"?

Hvad er det egentlig for noget, det her med at alle pludselig skal gå til coach? Er det et ved lov vedtaget livsstilsdekret? Coaching- og konsulentfirmaer skyder op overalt for tiden, som svampe i en efterårsskov. Hvad søren sker der lige dér? Kan vi ikke længere tænke en selvstændig tanke? Først blev det alment accepteret at gå til psykolog i tide og utide for at få rede på alt mellem himmel og jord. Dernæst løftede ingen så meget som et mikroskopisk lille øjenbryn, hvis man sagde, at man gik til healer, clairvoyant eller en anden udøver af de såkaldte paranormale aktiviteter. Nu er det så de utallige coaches, der tjener fedt til afbetalingen på vingården i Toscana - simpelthen fordi det er den epidemi, som hærger landet lige nu. Vi skal have hjælp til - ja, vi har simpelthen brug for andres øjne på vores liv - det være sig det private eller det arbejdsrelaterede. Et lille hint - det er, endnu, mest trendy at sige, at du søger bistand til at indkredse og nå dine fabelagtige karrieremål frem for at sige, at du i desperation og med angstens koldsved drivende ned af ryggen har konsulteret endnu en mirakelmager (forhåbentlig!) i ivrig forventning om, at vedkommende kan redde dig fra at drukne i dit livs oversvømmelse.

Det må i øvrigt være pærelet at være coach. Ved du, hvad coachens vigtigste redskab er? Det er at stille spørgsmål og undgå at give svar! Du skal som coachee (det fine ord for dig, der betaler de 800 kr. i timen) selv lave alt arbejdet. Denne sløsen med at tage ansvaret forsvarer coachen med, at hvis vi skal forandre os, skal det være en proces, som kommer fra os selv. Ja hurra! Hvis jeg selv kunne løse problemet (eller rettere problemerne),
så sad jeg jo ikke her, vel! Når du så selv har givet alle svarerne, så foreslår coachen pinedød de mest banale løsninger på problemet (øh... problemerne). For eksempel at du hver morgen, når du vågner, skal finde på tre positive mål for dagen formuleret som "Jeg vil..." Eller at skrive dagens positive oplevelser ned i en lille notesbog, før du lægger dig til at sove om aftenen, så du ved senere gennemlæsning kan se, at du faktisk "er på rette vej". Et kvarters meditation kan også være en metode til at få ny energi og større overblik over dit liv. Uha, uha - det er virkelig tungtvejende videnskabelige metoder, der her lægges for dagen.

Nå, ret skal være ret. Det her helikopterperspektiv, som coachen skal have, kræver nogle evner, som ikke alle har (desværre er der mange, der tror, at de har dem, så vær påpasselig og kritisk i din søgen i coachjunglen). Som coach skal du kunne strukturere og overskueliggøre problemerne og løsningerne, samtidig med at du skal formå at møde personen lige dér, hvor denne er. Du skal kunne sortere i din klients ofte forvirrede tankegang og via åbne spørgsmål hjælpe denne frem til målet - og ved du hvad? DET VIRKER SGU! Det er SÅ fedt at blive gennemlyst af positive tanker, at man simpelthen svæver ud der fra. Du kommer med et problem, og du og coachen finder i fællesskab frem til (puha, det lyder hippieagtigt...), hvad problemet VIRKELIG er - problemet er nemlig ofte noget helt andet end først forventet, skal jeg sige dig. Miraklet sker så, når coachen får drejet perspektivet hen på det modsatte af problemet. Ganske simpelt dét, som du positivt gerne vil opnå frem for at sidde fast i det negative. Her er det så, at de før omtalte banale metoder kommer ind. Du lærer at gå hele vejen og at nå dit mål ved hjælp af positiv tænkning. Samtidig får du nogle redskaber til at udrede, sortere i og forstå dit liv, dine tanker og dine inderste, reelle ønsker. Du lærer ganske enkelt at sige og mene: "Jeg vil..." frem for "Jeg skal...".

Damn, det lyder godt nok banalt! Helt ærlig - jeg er da ligeglad med, at klichéer á la "Vær dig, når du er bedst" eller "Gå på jagt efter dit sande jeg" flyver om ørerne på mig - for coaching fungerer for mig. Så svaret på mit spørgsmål "gør det mig mon til "smart" eller "dum" at være hoppet på
tidens trend?" må være: "I DON'T GIVE A DAMN!" Mit råd er kun: "Prøv det! (cuz' you're worth it)".

Af: Pernille Panduro Zeglerski
Artiklen har været bragt i CoachMagasinet nr. 2 | 2008