Da jeg begyndte min jobsøgning for et stykke tid siden brugte jeg en del tid på, at overveje hvorvidt jeg skulle sætte min facebook profil så privat som muligt. Et eller andet sted mener jeg ikke at jeg har så meget at skjule, på den anden side så afdækker min facebook profil en af mine private sider som en arbejdsgiver sjældent kommer i kontakt med.

Privat profil - hvad har du at skjule.
Man kan sige hvis man vælger at have sin profil lukket så kan en kommende arbejdsgiver muligvis tænke - er der så mange ting jeg ikke må se, at han er blevet nød til at gøre den privat.
I virkeligheden er der ikke så meget spændende på mine facebook så det ville nok ikke gøre den store forskel hvad jeg har gjort med min facebook. Den eneste forbehold jeg har haft med hensyn til facebook er, at jeg ikke ved hvem der kigger, hvilket humør de er i, og hvad de lægger vægt på. Jeg vil have lov til at være mig selv på facebook, og ikke tænke på hvad jeg skriver og hvad jeg ikke skriver.
Til gengæld har jeg så lavet mig en hjemmeside, hvor man kan se lidt mere om mig, men den er stadig også rimlig kontrolleret, i forhold til hvad jeg skriver, men der er ihvertfald en ekstra mulighed for at finde lidt information om mig. Det samme har gjort sig gældene med hensyn til twitter. Jeg har en konto hvor jeg tweeter om min status med hensyn til jobsøgning, og så har jeg en ”privat” konto.

Historien
Men for at komme tilbage på sporet så vil jeg nu fortælle historien om hvorfor jeg valgte at ”lukke” min facebook.
Jeg havde set et jobopslag hvor et revisions kontor brugte det meste af deres opslag på, at fortælle hvor godt deres arbejdsmiljø var, hvor dynamisk deres virksomhed var, at der var plads alle personer, at de virkelig satte en ære i at deres medarbejdere havde det godt og, at de havde virkelig meget humor.
Jeg har selv læst revision og min kone er revisor, og jeg mener at jeg har fået bekræftet de fleste fordomme jeg har haft om revisorer, der er selvfølgelig undtagelser der bekræfter regelen. Men som oftest så passer fordommene fint på revisorer.

Jeg ville sådan set godt have jobbet på revisor kontoret, det passede fint med hvor jeg var, og jeg havde også de kvalifikationer og ambitioner der passede til stillingen.
Men et eller andet sted var jeg mere interesseret i at finde ud af om der virkelig var et revisionskontor med humor og sjæl.
Derfor lød indledningen på min ansøgning også noget i retning af.
Jeg så jeres opslag på job....dk, og jeg syntes at stillingen lyder spændende og passer rigtig godt til mig. Derud over ville jeg synes at det var spændende at arbejde på Danmarks eneste revisionskontor, med humor og sjæl.

Der gik mindre end en time og så fik jeg afslaget. Jeg havde ikke regnet med at det ville gå så hurtigt, men det var jo sådan set fint nok, at der ikke var så meget pis med dem.
Om min lille bemærkning, med hensyn til humor og sjæl, er god eller dårlig humor, det kan man diskuterer, jeg syntes det var god humor. Og jeg tror de fleste der har lidt humor eller er revisor, og som er klar over hvilke fordomme folk har om revisorer, ville kunne trække lidt på smilebåndet.
Og hvis revisionskontoret havde haft lidt humor. kunne de jo have vendt tilbage med en lille kommentar om at vi nok ikke havde den samme humor.

Afslutning
Det jeg vil frem til er at jeg ikke ved hvem der læser min facebook, og hvor de kommer fra. Derfor vil jeg ikke sorteres fra på grund af at den der er inde og læse på facebook og ingen humor har, eller ikke kan forstå hvor mine tanker og kommentarer kommer fra. Derfor valgte jeg at kun mine venner kunne se min facebook profil.

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/arbejde