|
Efter have skrevet min lille serie om hvordan jeg forbereder mig til jobsamtaler, og i det tilfælde til en speciel jobsamtale. Var jeg til jobsamtalen og jeg synes det gik rigtig godt, og jeg gik faktisk og troede lidt på at jeg fik jobbet. Derfor begyndte jeg at tænke over løn.
Det der så senere er sket er at, jeg ikke har hørt noget som helst fra virksomheden og ham jeg var til samtale hos, skulle være på ferie nu. Til samtalen fortalte han mig samtidigt hvornår jeg ville få svar og, at han forventede at der var skrevet kontrakt inden han tog på ferie.
Men jeg har som sagt ingenting hørt, og virksomheden er nu bare endnu et element i min statistik over virksomheder, der ikke mestre den mindst basale plig. Nå men nok om det, for jeg har heldigvis andre ting at bruge min positive energi på.
Efter samtalen brugte jeg et godt stykke tid på at tænker over løn, både hvad jeg gerne ville have, hvad jeg burde have, og om løn i sådan alt almindelighed. Og det er det sidst jeg vil bruge lidt energi på her.
Jeg synes økonomi er en fantastisk videnskab som kan give mange svar på spørgsmåle om livet, nogle af dem kan man bruge, andre kan man ikke, og helt andre vidste man slet ikke man behøvede et svar på.
Her nogle af de ting som jeg har læst imens jeg har tænkt.
Økonomi
Et af de svar man som oftest kan besvare spørgsmål med inden for økonomiens verden er ”udbud og efterspørgsel” og når man så for tillægsspørgsmålet om, hvad det styrer udbudet og efterspørgselen kan man svare incitamenter eller cost vs. benifit.
Hvis man er virkelig interesseret i store gennesnitsbetragtninger så stik endelig ned på det nærmeste bibliotek og læs lidt i økonomibog, det kan sagtens være ganske spændende.
Value for money?
En af de ting som ens løn jo helst skulle afspejle er værdien af det man producere, og hvor meget eller hvor lidt man producere af det. Og i den forbindelse læste jeg for et stykke tid en spændende artikel om lige netup det emne.
For man kan nemt argumentere for, at jeg når jeg kommer i gang med at arbejde, får en alt for høj løn lige i starten, i forhold til hvad jeg kan producere. Men samtidigt giver det så heller ikke mening at ældre medarbejdere på arbejdspladsen aldrig er gået ned i løn. Der sker jo som oftest det, at når man bliver ældre, så bliver man lidt dårligere til mange ting – huske, lære nyt ting etc. Og det vil højst sandsynlig resulterer i en lavere produktion. Så hvis man skulle sammenligne den løn jeg kommer til at få, med en af de ælder medarbejderes lønninger og så kigge på den produktion vi havde, ja så skulle den ældre medarbejders produktion måske være 4-6 gange højere end min, for at få de hele til at gå op. Det tror jeg måske godt de kan få svært ved at nå.
Er jeg smuk og tynd nok?
Løn burde jo hænge nogenlunde sammen med det producerer, af værdi, for ens arbejdsgiver men i nogle tilfælde hænger det måske ikke helt sådan sammen. Der er ihvertfald en del undersøgelser der peger på at smukke mennesker tjener mere end folk med et almindeligt udseende. Det kan jo skyldes flere ting, enten så kan chefer godt lide at have noget rart, at kigge på når de er på arbejde eller også så har smukke mennesker måske bare mere selvtillid og karisma, og derfor er de måske bedre til at klare sig godt til løn forhandlinger. Det kan også være at smukke mennesker inden for visse brancher bare klare sig bedre fordi de er smukke. Man kunne måske forstille sig, at det er nemmere for en smuk sælger at lange nogle ting over disken, fordi folk vil måske heller vil handle eller lade sig overtale af smukke mennesker. I tilfælde af udseende er der dog forskel på hvor hårdt man bliver ramt alt efter hvilket køn man har. Mænd rammest hårdest af at være grim.
Tilgengæld bliver der diskrimineret mere overfor kvinder hvis de er overvægtige. Ifølge den amerikanske artikel jeg har læst, så får kvinder der er 30 kilo for tunge i gennemsnit 7% mindre i løn, hvilket ville svare den ekstra løn de ville få ud af et ekstra år på universitet.
Optur – jeg er gift.
Af en eller anden grund så tjener gifte mænd imellem 10-50 % mere end ugifte mænd gør. I hvert fald ifølge den undersøgelse jeg har læst. Den er godt nok lavet i USA hvor synet på ægteskab er anderledes end her i danmark, så det er måske ikke sikkert at det samme gør sig gældende her. Men jeg synes da, at det er spændende i det her tilfælde, for der kan jeg ikke helt se hvad der skulle retfærdiggøre forskellene.
Jeg tror ikke, at jeg ville være mere eller mindre produktiv om jeg var gift eller ej ihvertfald ikke i alt almindelighed. Men lige i min aktuelle situation kunne det godt være tilfældet, fordi min kone er virkelig klog.
Men det man måske kunne forstille sig er, at arbejdsgivere vil tro, at ansatte mænd der er gift er mere pålidelig, fordi de har lidt support med hjemmefra eller mændene er nemmere at være sammen med, fordi der trods alt er en kvinde der har sagt ja til at være sammen med dem.
Et andet lidt langt ude bud, på en forklaring er måske, at mænd der er gift i gennemsnit giver afkald på noget økonomisk leve standart. En artikel jeg har læst fortæller nemlig om, at mænd efter de er bliver skilt oplever at de får en højere levestandart end da de var gift. Så det kan være at gifte mænd måske er bedre til at indordene sig i et fællesskab en ugifte mænd.
Jeg er en 187 – er det højt nok?
Høje mennesker tjener mere end lave mennekser, det har det været rimelig stor enighed om i det artikler jeg har læst. Men hvorfor nu det? Jeg tror jeg svaret ligger lige til, i modsætning til de andre ting jeg har skrevet lidt om. Høje mennesker er som regel de klogeste. Det er et område hvor man har temmelig god data ihvertfald når det handler om mænd, der har man jo data fra sessionen.
Penge og glæde
Når nu jeg er i gang med at snakke penge, så trænger et af de store spørgsmål sig på. Bliver man lykkeligere af at være rig/ have mange penge.
Det er er spørgsmål der er svært, at svare enten ja eller nej til, nogen prøver og her er min udgave.
Mit svar ligger nok tættest på ja. Men jeg tror ikke på, at bare fordi man har mange penge så er man helt sikkert lykkelig, der findes mange beviser for det at det ikke hænger sådan sammen. Britney Spears er måske et meget godt eksempel.
Men jeg tror det er nemmere, at blive lykkelig hvis man har mange penge, for det første så fjerner det usikkerheden fra mange ting, når man har styr på hvordan man skal betale sine regninger, og man kan gøre nogle af de ting man gerne vil. Et af de argumenter der kunne understøtte dette er at omkring 70% af alle de ægteskaber der bliver til skildsmisse i USA, er på grund af uenighed om økonomi eller dårlig økonomi.
Jeg tror helt sikkert også, at der er mange andre ting der spiller ind når man taler om at være lykkelig – venner, partner, vejret etc. Men jeg tror, at penge spiller et meget stor rolle i hele regnestykket. På den anden side så er penge ligesom få andre ting, en af de ting man aldrig kan få nok af, lige som tid, plads, kærlighed etc.
Til slut
Skal det nok siges at undersøgelser og artikler skal man altid tage for rene facts. Nogle gange kan de fortælle noget, og andre gange så er der bare ting der korrelere uden, at der er sammenhæng.
Dem der har læst Freakanomics vil måske kunne huske eksemplet med den amerikanske politiker der foreslog at man skulle sende alle børn der gik i skole, en bog om måneden, fordi der var blevet lavet en undersøgelse om, at de børn der klarede sig bedst i skolen, også var de børn der havde flest bøger i hjemmet. Men forklaringen var måske nærmere at de børn der boede i hjem med mange bøger som oftest havde nogle forældre der læste bøger og som oftest var de mest motiverede for at deres børn skulle have en god skolegang. Enten på grund af uddannelses niveau eller general nysgerrighed
Mange undersøgelser beskæftiger sig også tit med gennemsnit og det er altid en sjov størrelse. For hvis man står med en fod i iskoldt vand og den anden i kogende vand, så har man det gennemsnitlig godt – eller hvordan hænger det sammen?
Der er mange ting der spiller ind når man skal finde ud af hvad man skal have i løn, et eller andet sted så burde lønnen vel bare reflektere det man kan producere, det kan selvfølgelig være svært at måle. Men det er stadig lidt svært for mig at forstån at man vælger at have den ”vigtigste” lønforhandling når man starter et job. Det kan være en stor fordel for kandidaten der skal tiln at begynde på et nyt jobn og en stor ulempe for virksomheden. For det er jo reelt kun kandidaten til jobbet, der kan have en ide om hvor meget vedkommende kan producere. Virksomheden er nød til at komme med et kvalificeret gæt ud fra kandidatens CV, holdt op imod de ting de gerne vil have lavet.
Derfor synes jeg at man burde lægge den rigtige lønforhandling efter fx 6 måneder, der kender virksomheden og arbejdstageren hinanden meget bedre. Og en sådan lønforhandling burde kunne gå begge veje, næsten uden grænser. Forstået på den måde at der burde være mulighed for et kæmpe lønhop eller en kæmpe lønnedgang.
Det er den løsning jeg næsten altid foreslår når jeg er ude til jobsamtaler, og min forhåbentlig kommende arbejdsgiver vil snakke løn. Jeg har dog den fordel, at hvis vi skulle vælge at bruge denne løsning, så kan jeg ikke tabe på den. For af en eller anden grund har vi fået den ide at man som regel ikke kan gå ned i løn. Og normalt når man går ind til en lønforhandling vil den som regel handle om hvor stor en lønstigning skal være. (jeg er godt klar over, at det forholder sig lidt anderledes lige for tiden)
Et af de gode råd jeg har fået med hensyn til at gå til samtaler er, at man skal lade være med at snakke løn til en jobsamtale[link]. Og jeg tror det er et af det bedste råd jeg har fået indtil nu. Personligt har jeg rigtig svært ved, at finde ud af hvad jeg skal have i løn, så det gør det ekstra svært at svare på når spørgsmålet bliver stillet.
Men der er efter min opfattelse tre grunde til at man ikke skal snakke om løn til jobsamtalen. For man kan næsten kun komme til at tabe ved at gøre det.
1.Man har ikke noget at forhandle med når man sidder til samtalen, man står meget stærkere når virksomheden har tilbudt en et job.
2.Man kan risikere at snakke sig selv ud af muligheden for at få jobbet, ved at have for høje forventninger.
3.Man kan risikere at sælge sig selv for billigt.
Når jeg er til jobsamtale plejer jeg også at tilføje at lønnen er ikke det vi bliver uvenner over, det skal vi nok finde ud af.
Helt til slut
Jeg tror på, at der er mange andre ting end selve det man kan producere, der spiller ind på hvad man kan få i løn. Som fx det med hvor køn man er, det potentiale man har osv. Og det er kun nogen af de ting vi er klar over.
Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/arbejde |
