|
Sommeren er forhåbentlig snart forbi, ikke fordi jeg har noget imod sommer og varme men mere fordi så kommer folk tilbage på arbejde, og finder ud af at de har brug for at ansætte mig.
Jeg synes godt nok det har været lidt stille, her det sidst stykke tid. Jeg har godt nok været til et par samtaler. Men jeg synes nu ikke der er blevet slået særlig meget op og det er lidt frustrerende for det får mig lidt til at føle, at der ikke er så meget jeg kan gøre for at søge job. Jeg kunne selvfølgelig bare gå i gang med at sende uopfordrede ansøgninger, men jeg har det nu engang bedst med at søge på jobopslag. Motion Til gengæld har jeg genopdaget noget jeg godt vidste. At når man dyrker lidt motion så får man mere energi, og der skal mere til at slå en ud af kurs. Jeg har trænet meget før i tiden det er blevet til mange timer med basketball og styrketræning. Men det er ved at være nogle år siden efterhånden, og det kan jeg både se og mærke. Men forleden skete der det, at min cykel kom tilbage fra ferie hos mine forældre. Det har vel være på ferie et par år eller sådan noget. Det er en cykel jeg stort set altid har haft, det er en dejlig cykel med et gear (fremad) - ikke så meget pjat der. Det var vist oprindeligt meningen at jeg skulle bruge cykel til at transportere mig lidt rundt i byen, og min kone havde vist og snakket lidt om et træning center den skulle køre hen til engang imellem. Det kan godt være at den komme til det, men ind til videre har den bragt mig rundt i København og omegn for at være helt præsis så har jeg på 7 ture nået at cykle 130 km. Og selv om det har været hårdt har det også været skønt. Det har både været skønt at få rørt sig, men af en eller anden grund bliver der også luftet ud mentalt. Om jeg komme til ligefrem at kunne mærke det på jobsøgningen ved jeg ikke, men lidt hjælper det helt sikkert. Kontoret Her den seneste tid har min kone og svigerfar haft travlt med at sætte vores kontor istand, og det er blevet flot det er der ingen tvivl om. Men der er også sket det at der er blevet flyttet lidt rundt på tingene. Alt det har jo sådan set ikke noget med jobsøgning at gøre, men jeg håber lidt på at vi har været så heldige at mit skrivebord nu har fået en rigtig god fengshui position som gør, at alt det jeg laver ved min computer nu bliver meget bedre og energi fyldt. Man har jo lov at håbe.
Thor ThorOnline.dk Twitter.com/arbejde |