Tilmeld nyhedsbrev





Hjemmeside og Twitter Udskriv Email
Sideløbende med at svare på jobopslag, har jeg også valgt at prøve at få et job ved at have en hjemmeside og være på twitter. Da jeg startede med det regnede jeg ikke med at få noget ud af det, men på den anden side tænkte jeg, at hvis det gav pote så ville det jo være helt perfekt.
Så i denne omgang vil jeg fortælle om to episoder, hvor jeg kom til at tale med nogen om potentielt, at få et job. En snakkede jeg med på twitter, og en ringede fordi vedkommende havde været inde på min hjemmeside.


Twitter
For et stykke tid siden skrev Morten Lund (ham med nyhedsavisen) på sin twitter, at han ville gøre noget, ingen andre havde gjort før. For sjov skrev jeg så tilbage, at hvis han ville gøre noget ingen andre havde gjort før, så kunne han ansætte mig og give mig en alt for høj løn. Og så tænkte jeg ikke mere over det. Men så skete der det, at der var en der kommenenterede på min besked (retweetede) og jeg sagde tak for kommentaren.
Vedkommende spurgte så hvilken slags arbejde jeg søgte, og vi snakkede lidt frem og tilbage. Han skulle måske til at ansætte en/nogle tal mennesker, og det kunne godt være han kunne bruge mig.
Det hele ende med, at jeg sende et par ord om mig selv og mit CV, og vi snakkede så i telefon dagen efter. Det var en spændende samtale men vi fik ikke snakket så meget job, men mere om hvad han spændende nye produkt kan og skal komme til at kunne. Men lidt job fik vi da snakket. Vi aftalte at vi lige skulle snakke sammen et par dage senere, og hvis han glemte at vende tilbage til mig, om jeg så ikke var sød at ringe til ham i stedet.

Dagen kom hvor vi skulle snakke sammen igen, og jeg hørte ikke fra ham, siden har jeg ringet en håndfuld gange, lagt besked på hans telefonsvarer, skrevet en mail, og en besked på twitter. Og har ikke hørt fra ham igen, og det er jo så også en slags svar.
Selv med det sidste her i mente, så var det faktisk en god oplevelse, og det er ok han ikke har vendt tilbage fordi jeg ved vedkommende har virkelig travlt med at få sin nye forretning i luften.

Det jeg synes var sjovt, og pointen ved den historie, som jeg gerne vil fortælle er, at der opstår spændende ting ud af det uventede engang imellem, og man får nogle spændende oplevelser når man griber chancen.

Kontakt pga. af hjemmesiden
Da jeg sad og var ved at ligge sidste hånd på mit sidste blog indlæg ringede telefonen, fra et ukendt nummer, og det viste sig at det var en fra et rekrutteringsbureau, som var stødt på min hjemmeside.
Allerede tidligt i vores samtale kunne jeg godt mærke at hun nok ikke havde fundet den helt rigtige til det job hun skulle besætte, selv om hun var meget sparsom med oplysninger om det potentielle job og arbejdsgiver.
Efter vi havde talt sammen i telefonen sende hun mig et link til selve stillingsopslaget, og selv om jobbet lød virkelig spændende, så valgte jeg at skrive tilbage til vedkommende, at jeg nok ikke lige var den rigtige til den stilling men, at jeg måske nok ville passe rigtig godt til en assistent stilling på et team der skulle i gang med det projekt. Jeg sende også mit rigtige CV med i håb om det ville vække interesse.
Vedkommende var helt enig i det jeg havde skrevet og lovede, at vende tilbage om en månedstid når de regnede med, at der var assistent stillinger der skulle besættes. For der mente vedkommende også at jeg nok ville passe bedre ind.
Om vedkommende bare var høflig efter at have læst mit CV igennem kan jeg jo ikke vide, men jeg må jo vende tilbage om en måned eller to som vi aftalte, og se hvad der sker.

Igen kom der jo ikke et job ud af denne kontakt, men i første omgang var jeg bare glad for, at der var nogen der havde valgt at kontakte mig fordi de havde set mit hjemmeside. Da jeg lavede den, lavede jeg den jo både for at give mig en ekstra chance, men også fordi jeg synes det ville være sjovt. Når den så til dels virker, så bliver jeg glad.
Nå ja, og så måtte der gerne være nogle flere rekruteringsfolk, lige som vedkommende fra historien her. Jeg blev behandlet med respekt og jeg blev ikke lovet mere end der kunne holdes – sværere er det faktisk ikke.

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/Arbejde

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater










kurser for ledige - 6 ugers selvvalgt kursus.gif

Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk