Det ser desværre ud til, at så længe jeg er jobsøgende kommer jeg ikke til, at løbe tør for dårlige/gode historier om rekrutteringsbranchen. Selvom jeg efterhånden vælger dem fra når jeg søger job, kan jeg åbenbart ikke helt slippe for, at være i kontakt med dem.

Her er den nyeste historie.
Jeg bliver ringet op en eftermiddag af en dame fra et rekrutterings firma. Hun ligger ud med, at spørge om jeg har mulighed for at tale, der hvor jeg nu er (den ros skal hun da have). Jeg fortæller, at det kan jeg sagtens. Hun spørger så om jeg stadig er jobsøgende, og om jeg kunne være interesseret i et job som kreditorbogholder. Jeg svare hende, at som udgangspunkt er jeg interesseret i næsten hvad som helst, men på den anden side kan jeg ikke ubetinget sige ja til hvad som helst, for jeg vil gerne vide hvad jeg går indtil.

Men hun spørger så lidt ind til mine kvalifikationer, og jeg prøver så at sælger mig selv så godt som en økonomimand nu kan. Til sidst spørger hun så om jeg kender noget til SAP. Det gør jeg ikke, og det var desværre for mig et krav for at skulle kunne få stillingen. Fair nok, så langt så godt.

Men nu bliver historien så spændende for alvor, jeg spørger hende så hvor hun har fået mit nummer fra - bare sådan af ren interesse. Og hun fortæller, at hun har fået fadt i nogle oplysninger fra et af de rekruttering firmaer der er gået konkurs her for nylig (hun oplyste mig navnet). Jeg husker ganske udemærket da jeg var på besøg i det nævnte firma og, at jeg skrev under på et stykke papir der omhandlede personlige oplysninger. Så vidt jeg husker var der ikke nævnt noget om man måtte videregive mine data til tredje mand, så med mindre at persondataloven giver mulighed for det, så er der et eller andet der er lidt speget her.

Hvis jeg er helt gal på så giv mig endelig en kommentar - jeg kan sagtens være helt gal på den her.

Men der er mere endnu, lige inden vi skulle til at afslutte vores samtale tilbød jeg hende, at jeg gerne lige ville sende hende mit CV hvis hun var interesseret. Det synes hun var en god ide, og jeg gav hende min email, så hun kunne sende mig email, så jeg vidste hvor jeg skulle sende mit CV til (jeg havde ikke mulighed for at skrive noget ned da hun ringede - derfor valgte jeg den løsning). Hun sagde, at hun ville få sin studentermedhjælper til at sende mig en mail. I skrivende stund har jeg endnu ikke fået en mail fra hende. Men i hendes forsvar så kan det jo være at hun ikke selv kan finde ud af at sende mig en email, eller at hendes studentermedhjælper har været syge eller været forhindret i at komme ind og hjælpe hende siden vi snakkede sammen. Jeg kan også have sagt min email forkert eller hun kan have hørt eller skrevet den forkert. Der er mange muligheder, og det er hvad der kan ske.

Nå det var så forhistorien nu kommer så det, der fik kæden til at hoppe af for mig. En 3-4 arbejdsdage efter vi snakkede sammen sidst, ringer hun så igen til mig, og spørger om præsis de samme ting som sidst, og det lød ærligt talt som om hun ikke kunne huskem at vi havde snakket sammen før.

Helt ærlig det er da ikke for meget at forlange at man lige holder lidt styr på hvem man ringer til.

Jeg ved ikke om det bare er mig der efterhånden har set mig sur på rekrutteringsfolk, eller om det her bare er dårlig stil.

Eller det ved jeg faktisk godt - det er dårlig stil - og når jeg snakker med rekrutterings folk for første gang for de også en fair chance for vise hvad de har at byde på.

Så skulle den historie så være ud af systemet. Og samtidigt skal man også huske at der findes rigtig dygtige rekrutterings folk derude - dem kunne jeg godt tænke mig at snakke med nogle flere af.

Thor
ThorOnline.dk
twitter.com/arbejde