| Dagens lille nyttige råd – tjek dit spam-filter |
|
|
|
Hvis man gør brug af cloud computing, eller mails i det hele taget, genkender man måske denne situation. Hvis man er snedigere end mig, er dagens lille nyttige råd måske både overflødigt og under åndssvagegrænsen. Man er således velkommen til at godte sig over egen snuhed. Hvis man er som mig, så kan det faktisk give lidt arbejde at tjekke sit spam-filter. Jeg har en gmail-konto. Det er et rart og driftsikkert forhold. En sjælden gang er spam-filteret dog lige finmasket nok og fanger fisk, jeg ellers gerne fik på krogen. I dag var der overraskende fin fangst i form af en forespørgsel på et foredrag. Haps, haps – mark as ”not spam”. Dagens videnslandevinding i jobfiskeindustrien: Den, som kun tager spam for spam, og not spam kun for not spam. Han og hun har faktisk ikke smagt ordentligt på nogen af delene. Frit efter Piet Heins: Den, som kun tager spøg for spøg og alvor kun alvorligt. Han og hun har faktisk fattet begge dele dårligt. Hvis du har smagt på rigelig spam og er mæt, falder følgende om markedsføringsloven måske i bedre smag: |
Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk