Så gik der 9 mdr uden at se skyggen af en personlig samtale og jeg møder konstant den manglende erfaring.

Tilgengæld kan jeg måske håbe på at det hele vender nu. Jeg er røget i aktivering, som gør at jeg målrettet finde ret job, enten ordinært eller løntilskud. samtidig er der dukket 4-6 muligheder op. Jeg har haft den her følelse af arh-det-her-giver-mig-ikke-noget og jeg har mødt det med skepsis. Jeg har "frygtet" det skulle være ligesom jobklubben, hvor vi hver fredag fortæller om hvad der er sket siden sidst etc etc.
Men jeg kan ikke undgå at være ærlig overfor mig selv.

Jeg er pt røget ind i sidste uge på denne aktivering, som har været svær at tage særligt seriøst. Men der er som altid et lille "men" også i den her forbindelse. I den sidste uges tid, har min fremgangsmåde ændret sig. Da jeg skal lede efter job med løntilskud. Dem er der ikke mange af, men jeg er blevet bedre til at opsøge virksomheder på nettet som jeg ringer til og evt tager ud til. Det har dog ikke givet pote endnu, men det har givet fornyet energi og motivation. Jeg har ikke sælger erfaring, men jeg føler det kommer til mig helt automatisk for tiden og føler næsten at jeg kunne søge sælger arbejde - hvilket jeg rent faktisk også gør.

Men det er stadig en ulig kamp ude på jobsafarien og jeg leder efter.
Kampen fortsætter....