| Jobcenter Frederikshavn del 2 |
|
|
|
Den sidste ting med Job Frh er den værste og den længste. Vil ikke skrive det hele for så bliver jeg aldrig færdig. Sagen kort er at jeg mener de har rådgivet mig dårligt, det mener de ikke, og de har SELV undersøgt sagen, og der er ikke sket en fejl.
Fedt firma der selv undersøger deres fejl, Kanon idé og når de så siger der ingen fejl er sket så tror man da på det. Den fejl der ikke er sket har så bare kostet mig næsten 7.000 kr. i dagpenge, og det er altså mange penge når man er på dagpenge. Jeg har klaget til arbejdsdirektoratet og har 2 store A4 lommer fyldt med papirer om sagen, men jeg tabte. Jeg har dog anket videre, da jeg selvfølgelig ikke er tilfreds med afgørelsen, og det skulle gerne snart blive afgjort. Jeg ved jeg taber igen, for man kan ikke vinde over systemet. Systemet har altid ret, og de har jo undersøgt sig selv og konstateret at ingen fejl er sket. Mig er der jo ingen der tror på. Deres metoder var sku aldrig gået i en privat virksomhed, og alle ansatte i jobcentrene skulle faktisk prøve at være arbejdsløs i en måned eller to, hvor de skulle søge jobs, bekræfte jobansøgning på nettet, gå til alle mulige unyttige møder og kurser, så kunne de se hvor sjovt det er og måske rådgive lidt bedre. Det skulle være en del af deres uddannelse...
Nu er Job Frh så blevet sure på mig dernede. De vil ikke snakke med mig mere. De undgår mig. Kan man anklage dem for det??? Første gang var på mail sendt 2 december 2008, som jeg rykkede for 10 december 2008, og fik så svar 16 december 2008 med en "dårlig" undskyldning om at de ikke troede jeg ville have et svar, selvom min mail var fuld af spørgsmål, (der er flere spørgsmål de ikke har svaret på endnu) og jeg tør jo ikke ringe til dem, for så bliver jeg bare beskyldt for at lyve. Endvidere forklarer de i deres svar at de som sagt har undersøgt sagen og snakket med begge medarbejdere og der er ikke sket en fejl. Men det meste af brevet er faktisk om at de ingen fejl har lavet i stedet for at svare på mine spørgsmål.
Nu har jeg sendt mail 21-4-2009 og 4-5-2009 men stadig ingen svar fået. Jeg ved ikke hvorfor jeg bliver ved med at kæmpe, for jeg kan jo mærke det tærer på mig, men jeg føler mig så uretfærdigt behandlet, og kan slet ikke forstå de kan behandle folk sådan. Når man læser dette tror man sikkert det er løgn eller mig den er gal med, men jeg er altså en ganske almindelig person der bare gerne vil have et job, og jeg har vel bare været så uheldig som man kan være i forbindelse med Job Frh, for ellers laver Jobcentrene da ikke fejl. Gør de vel??? |
Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk