Først undskyld fordi det er lang tid siden jeg har skrevet. Min datter røg desværre på sygehuset. Ikke noget alvorligt heldigvis, og hun er hjemme igen, men man bliver lige lidt bange, og tænker skrækkelige tanker. Hun er dog ok, og frisk igen og fuld af godt humør, og faren er også klar igen, i hvert fald med et nyt blog indlæg.

Som overskriften siger er det ”drømmejobbet” jeg nu har søgt. Pludselig var det på nettet, og jeg blev helt vild. Det var lige nøjagtig det job jeg skulle have. Det er nok den ansøgning jeg har brugt mest tid på nogensinde, og synes også det er den bedste jeg nogensinde har lavet. Jeg var personligt nede at aflevere den. Alle i familien krydser alt hvad de har, og jeg håber af hele mit hjerte at jeg får jobbet. At de vælger mig…

Men… Jeg har sat forhåbningerne op før, og på baggrund af min tidligere erfaringer, er det dumt at håbe for meget, for det gør så ondt når man bliver skuffet. Men alligevel. Man kan ikke undgå at gøre det. Sætte sig selv op når man selv synes man har brugt noget tid på at lave en god ansøgning. Når jeg selv læser min ansøgning kan jeg da ikke forstå, hvis ikke de vælger mig, men der er nok 100 andre der tænker akkurat det samme, og måske har lavet en ansøgning der er meget bedre end min. Det er det man skal huske man er oppe i mod hver gang. 100 andre der også vil have jobbet, og som gør noget helt specielt for at få det, så det er bare svært at komme igennem.

Men vi må se. Ansøgningsfristen er den 1. juli, så der er noget ventetid endnu, men på trods af alle de andre skuffelser sætter jeg håbet op igen. Jeg håber af hele mit hjerte jeg får det her job. Som jeg har skrevet før SKAL jeg bare have et job, så vil alting blive godt igen, og vi kan begynde at få bragt vores gæld ned, som bare vokser og vokser lige nu, men det her er samtidig et job jeg rigtig godt kunne tænke mig. Ja et rigtig ”drømmejob”.

Vi må se…