Tilmeld nyhedsbrev





Miraklet Skete... Udskriv Email

Først undskyld jeg ikke har skrevet længe, og dette bliver nok også sidste gang. Jeg mistede lysten og fokuserede kun på at søge job. Jeg takkede ja til Liselottes tilbud, og fik også tilsendt materiale, og jeg takker mange gange for hendes venlighed, men ikke engang det havde jeg overskud til.  Jeg besluttede at bruge al min energi på min familie og på at søge job. Plus så stoppede min trænerkollega, så jeg pludselig stod alene med et hold fodbold drenge, og det tog også meget tid, men jeg tror det var godt, da jeg så helt glemte at tænke på hvor træls det hele var, og dagene gik bare...

Kort før jul skete mirkalet så. Jeg fandt et job. Endelig kom jeg ud af arbejdsløshedens hårde greb, og så endda i Frederikshavn som er meget hårdt ramt. Jeg startede 4/1-2010, og har nu været i gang i en uge. Jeg elsker det, og jeg er mega glad. Min familie kan endelig se noget lys, og vi tror vi går bedre tider i møde nu, og julen blev reddet så det hele gik op i en højere enhed.

Jeg slutter nu min blog herinde, men ledigheden vokser jo. Da jeg startede på mit job var der en nyhed om at 5000 mere havde mistet deres job, men selvom jeg har været langt nede, og tæt på at opgive ved jeg i hvert fald nu at det må man ikke. Man skal blive ved med at tro på det og kæmpe for det og så skal det nok komme.

Jeg er dog stadig ikke imponeret af Jobentrerne og havde et par slåskampe mere med dem, men gider ikke mere negativ skriven herinde, men de kan godt gøre deres job bedre... Jeg vil ønske alle herinde rigtig meget held og lykke med at finde et job, og bevar håbet. Jeg var tæt på at miste mit, men det lykkes tilsidst.

Tak for god støtte og en god hjælp herinde...

Mvh
Ole Nielsen 

 
Antal kommentarer til denne artikel (4)
TILLYKKE
4 Mandag, 18. januar 2010 01:08
Thor Brønsvig
Tillykke med det.
Hej Ole
3 Onsdag, 13. januar 2010 15:20
Klaus Hansen
Tillykke med jobbet og held og lykke i din færd i fremtiden :-)
Hvor skønt!
2 Lørdag, 09. januar 2010 18:25
Tommy Krabbe
Hej Ole,

Det var da helt fantastisk læsning. Lækkert at der kom lys for enden af den lange, lange tunnel. Det har været rigtigt spændende at følge dig, selvom det selvfølgelig er hård læsning.

Sender et stor klap på ryggen til dig. Godt gået!

De bedste hilsener
Tommy Krabbe
TILLYKKE!!
1 Lørdag, 09. januar 2010 17:36
Henrik, Jobfisk.dk
Hej Ole

Rigtig mange gange tillykke. Dejligt at det endeligt lykkes.

Tak for din tid og indsats på Jobfisk.dk. Jeg ved at mange har fulgt med i din historie og følt med dig, når det var rigtig hårdt. Heldigvis viser din historie, at det ER muligt at finde et job - selv om det ikke er nemt. Jeg håber, at din historie vil være en inspiration til andre om at fortsætte det hårde arbejde med at finde job.

Jeg ønsker dig og din familie alt mulig held og lykke i fremtiden!

De bedste hilsner

Henrik
Jobfisk.dk

PS. Sidder der nu en derude, der har lyst til at overtage Oles plads som blogger, så send en mail på info@jobfisk.dk

Skriv kommentar

Dit navn:
Emne:
Kommentar:







Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk