De gode oplevelser i forbindelse med at søge arbejde, har for mig været meget få. Men i dette blog, indlæg vil jeg fortælle om begge de gang jeg rent faktisk har haft en god oplevelse. Jeg har godt nok ikke fået nogle af de job jeg søgte, men jeg er blevet behandlet rigtig godt. Et eller andet sted burde alle forløb måske være sådan her, og man burde måske bide mærke i dem.
Men da jeg kun har haft to, vil jeg fortælle om dem her, måske nærmere for at understrege hvor skidt det ellers står til ude på jobsøgnings markedet.

Oplevelse nr. 1
Jeg havde sendt en ansøgning til et rekrutteringsbureau, noget som jeg efterhånden gør mindre og mindre. Men jobbet var superspændene, jeg regnede ikke med at få det, men det skal nogle gange prøves alligevel.
Jeg fik en bekræftelse med det samme, og godt en uge efter var der en dame der ringede fra rekrutteringsbureauet, hun spurte om hun måtte stille mig nogle spørgsmål til mit CV og min ansøgning. Hun var ikke helt sikker på om hun ville gå videre til sin kunde med mig. Vi havde en fin snak og jeg tror også hun fik svar på sine spørgsmål.
Efter hun havde fået svar på sin spørgsmål forklarede hun at hun stadig var i tvivl, men hun ville alligevel gerne tænke lidt over det, så spurte hun om jeg var interesseret i at komme ind, og snakke med dem. Jeg forklarede hende hvordan jeg havde det med folk for den branche hun arbejde i, og at jeg havde haft dårlige oplevelser før, så jeg var faktisk lidt tilbageholdene med bare at sige ja til et møde med hende. Derefter fortalte jeg også, at jeg selvfølgelig heller ikke synes det var helt fair over for hende/dem, at andre i deres branche skulle ødeligge det for dem, hvis de virkelig ville snakke med mig. Det var hun alt sammen meget forstående overfor, og vi aftalte at jeg kunne ringe tilbage når jeg havde fundet ud af hvad jeg ville.
Jeg ringede tilbage dagen efter, og fortalte at jeg gerne ville tage et møde/samtale med hende om selve jobbet men, at jeg ikke var interesseret i, at skulle til sådan en generalt database optagelses møde. Sammen kom vi frem til, at vi kunne aftales at mødes om jobbet ugen efter, hvis det stadig var relevant at mødes – jeg lå jo på vippen til om hun ville præsentere mig for kunden. Det synes jeg var en rigtig god løsning. Vi havde altså givet hinanden en option på, at kunne aflyse mødet, hvis vi mente det ikke ville føre til noget.
Jeg tror vores sidste samtale havde været en onsdag, og vi skulle så møde onsdagen efter. Men hun ringede så om mandagen, og fortalte mig at hun ikke synes der var nogen grund til at vi tog det møde om onsdagen, for hun synes de havde fundet nogle gode kandidater og de havde allerede sendt en til samtale i virksomheden.

Det var jo ærligt for mig, men forhåbentlig godt for dem. Men hvor jeg dog glad for at møde en der lyttede på hvad jeg havde at sige, fortalte mig sandheden om hvor jeg lå i bunken og havde løgene til at være ærlig.

Oplevelse nr. 2
Her havde jeg sendt en ansøgning til en virksomhed, der havde slået mit drømmejob op. Igen havde jeg ikke regnet med, at overhovedet at komme til samtale, fordi jeg måske mangler lidt erfaring på området.
Men så ringede virksomhedens HR chef til mig for at invitere mig til samtale, jeg kunne med det samme mærke at der var noget specielt ved denne her virksomhed, der var et eller andet ved dem der bare virkede ægte, hun var også i besiddelse af humor og havde evnen til at tale med mennesker.
Når man kan mærke de ting igennem telefonen første gang man taler med en, så giver det ihvertfald mig et håb om at erfaringen ikke var super vigtig i dette tilfælde og at jeg faktisk havde en reel chance for at få jobbet.
Jeg kom så til samtale ude i virksomheden og jeg synes det gik rigtig godt, men havde alligevel en fornemmelse af at der manglede et eller andet, uden at jeg lige kunne sætte en finger på det. Samtalen var rigtig behagelig, at være til, fordi det var nogle dejlige mennesker, at være sammen med, og de tog tingene så seriøst som man skal tage dem – tit møder jeg folk til samtaler som tager der ting alt for seriøst.
Men til denne her samtaler var der plads til kunne grine lidt af hinanden. Jep, jeg skrev af hinanden, vi havde allerede tidligt i samtalen fundet ud af at vi alle sammen havde respekt for hinanden og vi havde en god ide om hvor vi stod i forhold til hinanden, og selv om vi var forskellige kunne vi stadig godt finde et sted at mødes. Hvilket gjorde at vi sagtens kunne grine af de forskelligheder der selvfølgelig også var.
Ved ikke hvor godt jeg fik forklaret det, men det var fedt at være til den samtale.
Der gik så et par dage og så kom afslaget, HR damen valgte at ringe til mig og fortælle hvorfor jeg ikke fik jobbet. Samtidigt forklarede hun at de var kede af ikke, at kunne gå videre med mig fordi jeg til tider ikke havde været konkret nok. Det kunne jeg godt forstå og jeg fortalte, at jeg håbede for dem at de havde truffet det rigtige valg, ellers var de meget velkommende til at ringe tilbage.

Som udgangspunkt synes jeg stadig der er noget pjat med alt det ringeri, men grunden til at jeg tager det her frem som et godt eksempel er det hun kunne i telefonen. Den selvtillid der altid falder lidt når man for et afslag, formåede hun at fylde op på en anden konto.
Men det gjorde selvfølgelig også mere ondt et eller andet sted, at jeg ikke i denne omgang kunne få lov til at arbejde sammen med så dejlige mennesker.

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/arbejde