Nu skal det hele ikke altid handle om mig. Denne gang vil jeg bruge lidt tid på at fortælle, hvordan jeg synes et jobopslag skal se ud, og hvad der skal være med.

Det undrer mig nemlig, at der er så mange dårlige jobannoncer derude, når der bliver brugt så mange resurser på rekruttering og på, at finde den ”rigtige” medarbejder.

Inden jeg går igang vil jeg også lige nævne, at min opskrift her ikke er genial på nogen måde. Den er lidt lige som andre modeller man måske kender fx SWOT eller Porters Five Forces etc. Modellerne er ikke geniale, men dem der bruger dem kan blive det. Modellerne eller min opskrift skal mere ses som en hjælper til, at få det hele med.

Jeg synes et godt jobopslag har de ni-ti ting med, som jeg har listet her under. Nøgleordet her er indhold. Lad være med bare, at have dem med for, at have dem med, men lever noget reelt indhold.

Jeg tror, jeg læser et jobopslag som mange virksomheder læser min ansøgning - hver en lille information eller vending bliver bedømt og fortolket. Så et rodet jobopslag, der er dårligt formuleret vil ikke være det job, jeg søger aller først og med mest entusiasme.

Her er en liste over de ting, jeg mener skal være med i et jobopslag.

• Jobtitel
• Jobbet - arbejdsopgaver
• Kandidaten
• Beskrivelse af virksomheden
• Kontaktoplysninger
• Evt. Mærke
• Ansøgningsfrist
• Startdato
• Arbejdssted
• Vikariatets varighed (kun hvis det er et vikariat selvfølelig)

Jobtitel
Man kan mene om jobtitler, hvad man vil. Jobtitlen er lidt lige som udseendet hos mennesker, der er på udkig efter en partner. Det er her beslutningen træffes om det her er noget der skal arbejdes videre med, eller om man skal gå videre til næste emne.

Så sørg for, at titlen rent faktisk passer nogenlunde til det job der skal udføres. Som jobsøger kan man godt holde styr på de nuancer der kan være i brugen af forskellige titler.

Det er også rart at have en titel, når man skriver selve ansøgningen, på den måde kan man referere til jobbet med et ord i stedet for ”jobbet hos jer” eller, ”at være medarbejder hos jer”.

Et absolut no-go er, at skrive en hel sætning som overskrift, et eksempel på en jobtitel kunne være. ”Brænder du for, at lægge forsikringssager i alfabetisk orden – og er du god ved dyr - er det dig vi søger.”

Imens jeg skriver dette har jeg lige set en reklame i fjernsynet, hvor en virksomhed søger en nøglemedarbejder. Igen et rigtig godt eksempel på en dårlig jobtitel i et jobopslag. Det kan jo være alt fra en pedel til en direktør.

Jobbet - arbejdsopgaver
Det her er et af de punkter, hvor der generelt er mest plads til forbedring.

I en del af de jobopslag, jeg læser er der kun en punkt opstilling. Og til tider virker det som om, at forfatteren har tænkt jo flere punkter jo bedre.

Jeg har også engang imellem den mistanke, at vedkommende der skriver jobopslaget ikke har en god ide om, hvad jobbet indeholder. Hvis det forholder sig sådan, så spørg en der ved noget om området og bed vedkommende om at være kritisk.

Mit råd vil være, at man laver en punktopstilling på tre punkter og, hvis bølgerne går højt kan der måske bruges fem. Derefter skrives der fem gode sætninger med indhold som beskriver jobbet godt. Men husk at en punktopstilling ikke kan stå alene.

Så med en præcis jobtitel, og en kort jobbeskrivelse så har fagfolk en god ide om, hvad jobbet indeholder.

Ved at bruge fagtermer, kan man måske også skræmme nogle af de mindre kvalificerede fra at søge stillingen. Det kan der måske være brug for i disse tider.

Kandidaten
Skriv præcis, hvad det er I søger. Jeg er et par gange blevet overrasket over nogle af de steder jeg er blevet kaldt til samtale, fordi jeg måske ikke helt syntes, jeg passede til profilen.

Hvis man godt kunne forestille sig, at forskellige profiler kunne være interessante så skriv det endelig, men ikke blandet sammen.

Hvis en virksomhed søger en, der har en merkonom, cand.merc eller noget lignende. Så fortæller det mig, at virksomheden ikke helt ved, hvad den vil og, at den ikke har gjort sig de store overvejelser om, hvad det er man vil.

Det giver usikkerhed og det kan være, at det får ansøgeren til, at bruge tid på, at sende en ansøgning til et andet sted.

Nogle af de egenskaber der også tit bliver efterlyst er

• du kan lide, at have mange bolde i luften
• du holder hovedet koldt i pressede situationer
• du er dynamisk
• du har x antal års erfaring[LINK]
• du har humor
• du er løsningsorienteret

Hvis du vælger, at bruge disse vendinger er der 3 ting du skal tænke over. Vil du spilde din plads på, at skrive disse klicheer - for de virker ikke på ansøgere. De samme vendinger bliver brugt i det ene opslag efter det andet. Og hvor mange vil sige at de ikke har humor eller er løsningsorienterede.

Den anden ting du skal tænke over er, hvad betyder de udsagn i virkeligheden. Hvis jeg skal tage de to første som eksempel, så vil jeg mene der er meget få jobs i Danmark, hvor man virkelig skal have de kvalifikationer. Der er ikke brug for, at kunne håndtere pressede situationer eller have mange bolde i luften. Som en tidligere kollega sagde til mig, de ting kan løses meget nemt ved, at få fingeren ud, og komme i gang.

Den tredje ting er om du er sikker på de ting her passer til den virksomhed, der søger medarbejderen.

Jeg tror jeg har fortalt denne her historie før, men jeg holder af at fortælle den, så jeg fortæller den igen. Jeg havde set et opslag fra et revisionsfirma, hvor de søgte en revisor med humor - den lader vi lige stå et øjeblik - til et revisionskontor, hvor man havde mennesket i fokus *kunst pause*

Jeg svarede så tilbage i min ansøgning, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde på verdens eneste revisionskontor med humor og sjæl.

Det er humor - om den er god eller dårlig det er en anden sag.

Svaret jeg fik tilbage et par timer efter jeg havde sendt ansøgning lød noget i retning af. Tak for din ansøgning, vi kan desværre ikke tilbyde dig ansættelse.

Min påstand vil være, at havde man haft humor havde man nok fundet på et lidt sjovere svar. Men det kan selvfølgelig være vedkommende der sendte afslaget største komiske talent lå inden for mimekunsten - nogle gange skal man jo lade tvivlen komme folk til gode.

Virksomheden
Lad mig gætte på, hvordan virksomheden er, når den skal beskrives.

Vi har et inspirerende arbejdsmiljø, hvor alle medarbejdere er engagerede og brænder for det de laver. Samtidig har vi en uformel og humoristisk omgangstone....bla bla …. Der er mulighed for personlig og faglig udvikling....bla bla … konkurrencedygtig lønpakke inkl. pensionsordning og sundhedsforsikring.... bla bla..

De linjer kan man finde i forskellige variationer i langt de fleste jobopslag, måske krydret med et dynamisk hist og her.

Mit råd vil være, at man her tager sin egen medicin, forstået på den måde, at man stiller samme krav til ens jobopslag som man stiller til de jobansøgninger, der kommer ind.

Påstande er ok, men beviser er bedre. Forklar hvorfor det er så inspirerende, at arbejde i virksomheden, forklar hvordan virksomheden er dynamisk, forklar hvorfor I har humor.

Og hvis I har humor og er kreative så lad det skinne igennem i jeres opslag. Der er ikke noget galt med at bryde reglerne, når man ved man bryder dem, og man får et bedre resultat ud af det.

Kontaktoplysninger
Ok den burde være nem den her. Husk, at skrive kontaktoplysninger i jeres jobopslag. Jeg har faktisk set jobopslag uden, hverken adresse, email adresse eller et link, hvor man kan søge jobbet.

Jeg har tidligere nævnt, hvad jeg mener om Easycruit, men skulle virksomheden bruge det eller noget der ligner så synes jeg alligevel det er rart, at der er en mail man kan sende en mail til, hvis man for brug for det.

Hvis virksomheder bruger Easycruit så får man godt nok en bekræftelses email, men i mange tilfælde er mailen sendt fra en noreply email.

Jeg vil allerhelst have, at der er en email i de jobopslag, jeg vælger at søge. Grunden til jeg godt kan lide, at der er en direkte email, er, at når jeg får et job, så sender jeg en email til alle de steder, hvor jeg har ansøgninger ude, og fortæller, at jeg har fået job, og, at de derfor godt må se bort fra min. Det synes jeg man bør, men hvis jeg ikke har muligheden for det, så får virksomheden ikke en mail fra mig.

Så er der det der med et telefonnummer, hvor man kan stille spørgsmål til stillingen. Det er også noget jeg har behandlet før her på bloggen[LINK] . Og jeg mener sagtens man kan forsvare ikke at have et telefonnummer i jobopslaget, hvis man har skrevet en ordentlig jobannonce, men indtil da er det måske en god ide, at have et telefonnummer med.

Mærke
Hvis man søger stillingen ved at sende en email med en vedhæftet ansøgning, har jeg det bedst, hvis der er et mærke til ansøgningen, især når man søger hos større virksomheder. Der er et par gange, hvor jeg godt kunne være i tvivl om dem jeg sendte min ansøgning til var helt klar over, hvilken stilling det var jeg søgte.

Hvis virksomheden kan holde styr på det, så er et mærke ikke et krav. Med hensyn til mærke vil jeg mene der er valgfrihed. Det kan godt være det er lidt gammeldags, men hvis det virker så hold fast i det.

Ansøgningsfrist
Efter jobsøgningen er flyttet på nettet, er der åbenbart en del der mener, at det ikke længere er nødvendigt med en ansøgningsfrist, fordi man jo bare kan fjerne jobopslaget fra nettet, når man ikke vil have flere ansøgninger. Og her er jeg uenig, jeg mener, at en ansøgningsfrist har mindst to funktioner, den ene er, at have en deadline på, hvornår man ikke vil have flere ansøgninger, og den anden er, at give ansøgeren en ide om, hvornår man kan forvente, at høre fra virksomheden.

Personligt downloader jeg jobopslagene til min computer, hvis jeg nu ikke har mulighed for at søge jobbet lige når jeg ser det på nettet, og også for, at kunne tage en kopi med til jobsamtalen.
Og hvis man så vender tilbage til et jobopslag et stykke tid efter man har downloaded det. så er det rart hurtigt at kunne se, om ansøgningsfristen skulle være overskredet.

Fun fact – Det er kun 64,58% af de job jeg har søgt, hvor jobopslaget har haft en ansøgnings frist.

Arbejdssted
Selv om det er åbenlyst for den der skriver jobopslaget, hvor arbejdsstedet er, så skriv det på alligevel, så er alle helt sikre på, hvor det er. Jeg har selv været til et par samtaler, hvor det under samtalen kom frem, at arbejdsstedet var et helt andet sted end der, hvor samtalen blev afholdt, og hvor ansøgningen blev sendt til. Det kan være en ubehagelig overraskelse, og det kan gøre en som ansøger nervøs for hvad der ellers kan dukke op af overraskelser.

Mit råd vil også være, at skrive hele adressen i stedet for bare, at skrive en bydel eller et postnummer.

Vikariat
Hvis man søger folk til et vikariat så skriv, hvor lang tid vikariatet varer. Det burde være logik, men jeg har set et par håndfulde jobopslag, hvor man ikke havde valgt, at oplyse det.

Startdato
Er desværre noget jeg sjældent ser. Men der er stor forskel på hvornår virksomheder søger, i forhold til hvornår folk skal begynde. Så skriv det på, så kender alle spillereglerne. Og der er ikke nogen der bliver overrasket over at det ventes at kandidaten enten skal starte i morgen eller om fire måneder.

Ansøgningsmetode
Jeg har behandlet det før på min blog, men det er værd at tage med igen. Jeg har et par gange valgt at lade være at send en ansøgning fordi det simpelthen var for besværligt. Især rekrutterings systemet Easycruit har jeg set mig sur på. Det eneste tidspunkt, hvor det virker, er når man har skrabet alt det ubrugelig fra, og på det tidspunkt sidder man faktisk bare med en ganske simpel kontaktformular som en webmand kan lave på 5 min.

Jeg har det ok med kontakt formular, men jeg synes det er noget pjat, at jeg skal sidde og indtaste alle mulige og umulige oplysninger som alligevel står i min ansøgning.

Så mit råd til dem der skal tage imod ansøgninger er, at acceptere dem via en simpel kontakt formular på nettet, hvor man kan vedhæfte sin ansøgning (ikke noget med et tekstfelt, hvor man kan skrive sin ansøgning), eller en email adresse man kan sende en mail til og vedhæfte sin ansøgning.

En af mine ynglings historier med Easycruit er da jeg for noget tid siden søgte et job som controller, med fast arbejdssted. På vejen igennem Easycruit skulle jeg alligevel fortælle, hvilken slags kørekort jeg var i besiddelse af.

Kort sagt
Det blev til en god gang tekst denne gang, men de generelle råd er

• Vær kort og præcis
• Lad være med at skrive klicheer
• Få det hele med

Og til sidst men ikke mindst husk at behandle dem der søger pænt. Det kan være de er din kunde eller leverandør i morgen, eller de modtager måske din jobansøgning på et tids punkt.

PS. - Et tip til de virkelig ambitiøse
Hvis virksomheden er en af dem der er klar over at krisen ikke varer for evigt, eller bare gerne vil huskes for noget godt, så har jeg her et tip til hvordan i aldrig bliver glemt hos ansøgeren.

Det her er faktisk noget der skete for min far for mere end 10 år siden, men vi kan stadig huske det, og vi snakker stadig om det derhjemme.

Min far havde søgt job et sted, men fik et afslag. Men sammen med afslaget havde virksomheden sendt i vareprøve med.

Jeg er godt klar over at sådan at det kan være svært at sende en vareprøve med hvis man er en bank, men så kan man måske sende et stykke merchandise med (glem det hvis det bare er en kuglepen). Men igen lad være med at gøre det bare for at gøre det, gør det fordi i mener det.

Thor
ThorOnline.dk
Twitter.com/arbejde