Anderledes talentudvikling hos DHL
Tilmeld nyhedsbrev





Anderledes talentudvikling hos DHL

Talentudvikling er igennem de sidste par år blevet den helt store disciplin i erhvervslivet. Transport- og logistikvirksomheden DHL har lanceret deres eget talentudviklingsprogram kaldet ”Rollemodel-programmet”.

Hos DHL fokuserer man på en anderledes talentudvikling, hvor man ikke kun søger at udvikle den øverste ledelse men i stedet en bred vifte af medarbejdere fra hele organisationen.

De udvalgte bliver kaldt rollemodeller, netop fordi de bliver udvalgt ud fra, at de besidder bestemte værdier og kriterier, som er navnet værdigt. Blandt andet er de udvalgt ud fra deres performance, attitude - herunder at efterleve DHL´s værdisæt - og villighed til at lære og lære fra sig.

God tværfaglighed

”For DHL Express har det været vigtigt at udvælge både specialister og ledere fra forskellige niveauer og afdelinger - netop fordi dette giver god tværfaglighed. På den måde får rollemodellerne bedre indsigt i de forskellige afdelingers arbejdsgang, men også i kollegaernes personlige arbejde. Ledere og specialister opfatter og løser opgaver på forskellige måder og alternative tilgange og fokus på innovative processer er vigtige at have med i et projekt som rollemodel-programmet”, siger HR-direktør Helene Kimø og fortsætter: ”Det er også vigtigt at medarbejderne føler stolthed over at være med i programmet, så de kan vise det til andre. Derigennem skabes en respekt og lyst hos andre medarbejdere til at stræbe efter at blive udvalgt til programmet næste år. Det skal også være synligt for alle medarbejdere, at DHL er en virksomhed der har fokus på talent- og kompetenceudvikling.”

Fokus på både faglige og bløde værdier

Rollemodel-programmet har både fokus på de faglige, såvel som de mere personlige og ”bløde værdier”. Emnerne, som alle 21 personer skal gennemgå, er blandt andet personlig coaching og træning i elementer som personligt lederskab, kommunikation og kreativitet.
Alt sammen kombineret med en række forretningsudfordringer, hvor deltagerne får mulighed for at afprøve nye discipliner eller områder inden for DHL, samt udvikle eller forbedre eksisterende arbejdsprocesser.
En årlig talentudviklingssamtale for alle medarbejdere giver også et godt billede af, at man tror på alles talent i DHL.

Peter Ibsen arbejder som er Program Manager ser frem til de netværk som programmet er med til at skabe: ”At netværke internt med de andre rollemodeller er meget vigtigt og vil sikre en videndeling internt i organisationen, som vil styrke vores virksomhed. Man er i dagligdagen tilbøjelig til at bruge det netværk man kender i forvejen, men med rollemodel-programmet får man nye netværk, som åbner for nye muligheder.”

helene_kimoe-rollemodel.jpg
HR-direktør Helene Kimø: ”Vi har udviklet et meget spændende talentudviklingsprogram, som ikke kun er forbeholdt topledelsen, men rækker helt ud i de forskellige lokationer, som er i Danmark. Og da vi ser det som betydningsbærende at vise, at alle har talent, havde alle i virksomheden mulighed for at blive optaget i rollemodel-programmet.”

 

peter_ibsen-rollemodel.jpgPeter Ibsen, Program Manager DHL: ”Med rollemodel-programmet får vi nu et nyt værktøj til at lære af hinandens forskellige måder at arbejde, handle og tænke på. Så jeg glæder mig meget til at gå i gang med programmet!”.

 

 

 

 

Faktaboks

I alt er 21 medarbejdere udvalgt til programmet og alle DHL Express’ seks lokationer rundt om i landet er repræsenteret med ansatte.

 

Af: På JOBBET - www.paajobbet.dk
Artiklen bringes i samarbejde med På Jobbet

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater







Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk