Liberal Alliance
Tilmeld nyhedsbrev





Liberal Alliance


liberalalliance1.jpg

 

Liberal Alliance har sammen med de andre partier, der stiller op til Folketingsvalget 2011 svaret på en række spørgsmål om beskæftigelsespolitik og ledighed. Du kan se Liberal Alliances svar her.

Se hvad de andre partier har svaret...

 

Hvad er Liberal Alliances holdning til den
nuværende dagpengeperiode på 2 år?

Liberal Alliance støtter dagpengeperiodens nuværende længde.

Hvilken hjælp (hvis nogen) skal man tilbydes som ledig,
i forhold til hurtigt at komme i job?*
Hvordan skal man fordele beskæftigelsesindsatsen mellem
kommunen/jobcentrene, a-kasserne og anden aktør?

Ifølge Dansk Socialrådgiverforening bruger jobcentrene i dag kun 20 % af deres tid på borgerne og mere end halvdelen af deres tid på administration. Liberal Alliance vil lette administrationen og fjerne unødigt bureaukrati, så der bliver mere tid til at servicere de ledige.

Hvad er jeres holdning til aktivering af ledige?

Der har været for mange eksempler på nyttesløs aktivering af ledige. Det kommer der ikke noget godt ud af. Det bedste, der kan ske for Danmarks ledige, er, at vi får skabt økonomisk vækst og nye jobs. Liberal Alliance har fremlagt en økonomisk plan, som uafhængige økonomer har gennemregnet, og planen betyder, at fuldtidsbeskæftigelsen øges med 210.000 personer i 2020.

Hvad vil I gøre, for at gøre det nemmere at være ledig?

Vækst og jobskabelse er nøglen til at få ledige i arbejde, og til at sikre at Danmark tjener penge nok til at kunne fastholde et finmasket socialt system. Derfor vil en ambitiøs vækstplan, der forbedrer dansk erhvervslivs konkurrenceevne, også være afgørende for de der oplever ledighed.

Skal man have mulighed for mere uddannelse under ledighed?

Det er væsentligt, at den uddannelse de ledige har adgang til er meningsfuld og ikke blot medvirker til at fastholde dem i ledighed.

Skal der være forskel i denne mulighed a
lt efter uddannelsesniveau?

Det er klart, at den hjælp ledige modtager for at komme tilbage i job, skal være målrettet den enkelte. Vi skal gøre op med rigide systemer og ligemageri. I stedet skal vi sikre, at danskerne får effektiv hjælp til i videst muligt omfang at kunne klare sig selv.

Hvad skal der til for at få gang i beskæftigelsen i Danmark igen?

Danmark har ikke brug for kortsigtede lappeløsninger. I stedet skal der fokuseres på at få skabt rammerne for et konkurrencedygtigt samfund. Det får man ved at reducere de offentlige udgifter og sænke skatterne. Derfor har Liberal Alliance foreslået at skatten på arbejde sænkes til maks. 40 %, selskabsskatten halveres og en række særskatter afskaffes. Samtidig gennemføres der en tilbagetrækningsreform og en effektivisering af den offentlige sektor. Resultatet er ifølge uafhængige økonomer en vækst i BNP på 166 mia. kr. i 2020.

Hvad ser I som den største udfordring for det
danske arbejdsmarked i de kommende år?

Faldende konkurrenceevne betyder, at Danmark mister job til udlandet. Den økonomiske krise og den demografiske udfordring er derudover en trussel mod den danske velstand. De udfordringer, er vi nød til at takle nu, og for Liberal Alliance er kuren omfattende økonomiske reformer, som giver bedre vilkår for vores erhvervsliv og større frihed til borgerne.

 

Se hvad de andre partier har svaret til de samme spørgsmål


Venstre (har ikke svaret...)

Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti, SF

De Konservative

Radikale Venstre

Enhedslisten (har ikke svaret)

Kristendemokraterne

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater







Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk