Det Konservative Folkeparti
Tilmeld nyhedsbrev





Det Konservative Folkeparti


konservative1.png

 

Det Konservative Folkeparti har sammen med de andre partier, der stiller op til Folketingsvalget 2011 svaret på en række spørgsmål om beskæftigelsespolitik og ledighed. Du kan se Det Konservative Folkeparties svar her.

Se hvad de andre partier har svaret...

 

Hvad er Det Konservative Folkepartis holdning til den nuværende
dagpengeperiode på 2 år?

Dagpengereformen vil øge arbejdsudbuddet markant, og få de ledige hurtigere i arbejde.

Forklaringen er, at ledige ofte søger mest i starten og slutningen af dagpengeperioden. Ved at forkorte dagpengeperiode, vil de ledige i alle faser af ledighedsforløbet være mere aktive og målrettede i deres søgen efter nyt arbejde.

Det er erfaringen fra lignende reformer op gennem 1990'erne, at forkortelser af dagpengeperioden øger søgeaktiviteten og sikrer hurtigere afklaring af jobønsker blandt ledige.

Hvilken hjælp (hvis nogen) skal man tilbydes som ledig,
i forhold til hurtigt at komme i job?
Hvordan skal man fordele beskæftigelsesindsatsen mellem
kommunen/jobcentrene, a-kasserne og anden aktør?

Vi mener, at det er nyttigt, at den ledige kan få en jobafklaring så hurtigt som muligt.

Nogle ledige kan have behov for opkvalificering, hvilket de så vidt som muligt skal have. Men den bedste vej at komme hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, er at holde en tæt kontant til det.

Derfor skal de tilbud, de ledige får være så virksomhedsrettede som muligt.

Vi har afsat næsten en ½ mia. kr. til bekæmpelsen af langtidsledighed. Regeringen sikrede sig i maj 2010 med i bredt forlig en øget indsat for de langtidsledige.

Det Konservative Folkeparti finder, at man med mere målrettet uddannelse og aktive tilbud på arbejdspladserne giver alle en mulighed for at få bedre fodfæste på arbejdsmarkedet. I alt vil vi bruge cirka 270 mio. kroner på uddannelse og kompetenceløft. Aftalen indebærer også, at der bliver brugt godt 210 mio. kr. på en styrket virksomhedsrettet indsats for den enkelte ledige.

Hvad er jeres holdning til aktivering af ledige?

Det Konservative Folkeparti er af den klare holdning, at det skal være slut med aktivering for aktiveringens skyld. Derfor blev der i forbindelse med finanslovsforhandlinger i efteråret 2010 lavet en aftale, der sikrer, at kommunerne ikke længere kan tjene penge på at sende ledige på nytteløse kurser og projekter. Med aftalen får kommunerne de bedste rammer for at give ledige en ordentlig aktivering.

Aktivering skal være målrettet og hjælpe den ledige med at komme tilbage i arbejde. Find din "indre fugl-kurser" er ikke vejen frem.

Initiativerne fra foråret vil både give ledige en mere jobrettet aktiv indsats og bedre chancer for at få fodfæste på arbejdsmarkedet og samtidig spare det offentlige omkring ½ mia. kr. årligt.

Hvad vil I gøre, for at gøre det nemmere at være ledig?

Det Konservative Folkeparti har allerede tilsluttet sig syv initiativer, som skal hjælpe ledige:

  • Screeninger af lediges skolekundskaber og flere læse-, skrive- og regnekurser
  • Regional pulje til jobrettet opkvalificering til bekæmpelse af langtidsledighed
  • Erklæring om efteruddannelse ved forlængelse af arbejdsfordelinger
  • Bedre overblik over jobrettede kurser
  • Ekstra støtte til mentorer og virksomhedsnetværk
  • Kompetenceafklaring af ledige
  • Mere virksomhedsrettet og tættere kontakt med langtidsledige

Skal man have mulighed for mere uddannelse under ledighed?

Det Konservative Folkeparti finder, at målrettet uddannelse giver mulighed for at etablere sig på arbejdsmarkedet. Derfor skal mere uddannelse under ledighed bestemt være muligt, om end det er vigtigt, at denne målrettes.

Skal der være forskel i denne mulighed
alt efter uddannelsesniveau?

Nej, det konservative folkeparti ønsker, at beskæftigelsesindsatsen tager udgangspunkt i det enkelte individ.

Der kan derfor være nogle, der kan have brug for mere uddannelse, og andre, der har behov for knap så meget.

Hvad skal der til for at få gang i beskæftigelsen i Danmark igen?

Vi skal sikre, at virksomheder har muligheder for at skabe vækst og velstand, og derfor også flere arbejdspladser.

Vi ønsker, at Danmark er en vindernation, hvor der bliver skabt arbejdspladser. Det kræver, at vi kræver, at vi sætter fokus på vores konkurrencevilkår, som både er skat men også, at vi fortsat har en kvalificerede arbejdsstyrke.

For at sikre mulighederne for vækst og velstand, kræver det reformer. Der er derfor behov for reformer og ændringer, hvis vi vil bevare vores samfund og velstand i dens nuværende form. Ledige skal hurtigere i arbejde, ældre må arbejde længere, og ingen skal parkeres på passiv forsørgelse, fordi det er den letteste løsning.. Det Konservative Folkeparti ønsker at reformere efterlønnen i den nuværende form. Vi skal værne om og tage os af dem, der er nedslidte - de skal kunne trække sig tilbage. Men vi har ikke råd til at lade alt den viden og erfaring fremtidens efterlønsmodtagere har, går tabt.

Alle skal have en plads på arbejdsmarkedet. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti også at reformere førtidspensionen. Vi kan ikke være bekendt at parkere unge mennesker på en livslang forsørgelse uden at forsøge at hjælpe dem tilbage på arbejdsmarkedet.

Hvad ser I som den største udfordring for det danske
arbejdsmarked i de kommende år?

Danmark har i mange år nydt godt af høj vækst og lav arbejdsløshed. Der har været et stigende antal mennesker på arbejdsmarkedet, som har skabt vækst og stor velstand, men det er slut nu. I de næste år frem mod 2020 vil arbejdsstyrke falde, og dette anser Det Konservative Folkeparti som en af de største udfordringer for det danske arbejdsmarked.

 

 

Se hvad de andre partier har svaret til de samme spørgsmål

Venstre (har ikke svaret...)

Socialdemokraterne

Dansk Folkeparti

Socialistisk Folkeparti, SF

Radikale Venstre

Enhedslisten (har ikke svaret)

Liberal Alliance

Kristendemokraterne

 

 

Tilføj kommentar


Sikkerhedskode
Opdater







Jobfisk.dk | E-mail: info@jobfisk.dk